torsdag den 23. november 2017

Det luner selv...

Ja lad mig bare sige det, som det er - det luner også røven...

Og så er det ret svær at tage billeder af - mit nye sjal.

Det er nemlig ret stort 2,22 m langt og 1,12 m hvor det er bredest og dermed ikke kun luner lænden, men også længere ned 😄

Men her er det - helt sort i ganske almindelig ret strikning...




Jeg elsker dette garn, både at strikke og at bruge. Så mon ikke jeg fortsætter med det...




Billeder fra starten den 25. juni. Det tog egentlig ikke så lang tid, når jeg tænker på alle de andre projekter, jeg også har gang i...

tirsdag den 21. november 2017

For demokratiets skyld...

Jeg er lost - hvor søren skal jeg så sætte mit kryds????

Benneweis er jo lukket.....


Bare rolig - jeg stemmer som altid.....

søndag den 19. november 2017

Sæt i gang...

I ly af mørket har jeg i disse aftener travlt i krea rummet med at lege julemand...

72 pakker skal pakkes ind, og jeg er da heldigvis godt på vej.


Træet står klar i stuen. Jeg har tilsyneladende smidt posen, til at gemme den grimme juletræsfod i, væk. Så i år må et stykke stof klare den del.

Håber kattene kan lade både træ, stof og pakker være i år.


Den hemmelige kuffert - okay plastkasse...


Men den er ved at være fuld af pakker....



torsdag den 16. november 2017

Dårlig karma...

Hvad ellers er det.....? 😠😠😠

Jeg nåede kun at nævne mit gode julehumør, og at jeg ikke håbede noget ville komme i vejen som sidste år.

Og så BANG...

Mandag middag begyndte ryggen at drille, og jeg har siden kun arbejdet i det omfang, jeg har kunnet sidde i sofaen. Håber dog på at komme afsted i morgen - i hvert fald nogle timer...

Og som om det ikke var nok, så har mindstemanden også været hjemme siden tirsdag med mistanke om blindtarmsbetændelse. Det er (7-9-13) nok bare falsk alarm, men skidt har han været. Han besvimede faktisk ved lægen tirsdag, da han og manden var derover.

Så ud over mavesmerter, så kan han også prale med blåt knæ, hage og pande (hvordan det så kan lade sig gøre....)

Så alt sejler herhjemme. Og den der sol er da dejlig, men gør det også tydeligt, hvor meget vinduerne trænger til pudsning og gulvet til støvsugning...

Men kattene nyder at være inde hele dagen...


Kønne, men trælse solstråler. Jeg nåede dog at plante træet om i større krukke i weekenden...


Og mindstemanden nåede at lave ham her...


søndag den 12. november 2017

Lidt for tidligt eller...

Hvem bestemmer egentligt, hvornår det er for tidligt at begynde at jule...

Butikkerne er for længst begyndt - men her i huset plejer vi at nå meget tæt på december, før vi begynder.

I år har jeg dog et eller andet behov for at komme igang. Om det ubevidst spøger, at jeg lige pludselig kan få så ondt i ryggen, at jeg ikke gider at pynte op, at et migræneanfald kan sætte en stopper for al julestemning eller noget helt tredje, ved jeg ikke.

Men nu begynder jeg altså lige så stille...


Så kan rodet på krea kontoret også komme væk...


Kalenderlys og dekoration dertil ligger klar ved siden af sækken med de 72 kalendergaver, som mangler indpakning...


Og i går slæbte ungerne kasserne med julepynt ind, uden brok - så jeg tænker ikke, de synes, det er for tidligt...


Mandens gamle "juletræ" vil jeg benytte til kalenderpakkerne i går, så den skal lige efterses...


Geviret fandt jeg til ingen penge i sommers. På grund af prisen havde jeg det forbi min jæger nevø, og han siger god for det - det er ægte.

Nu er spørgsmålet så bare, om jeg skal sætte lys på den?

Lyssnor (batteri), smelte kronelys fast eller lime lyseholder fast på den - jeg kan ikke rigtig bestemme mig...

Men den skal i hvert fald pynte på julebordet...


Og så vil jeg nå at lave nogle kogler og juletræer fra bogen her - jeg tror desværre ikke, jeg når mere i år. Men næste år skal jeg helt sikkert lave mere...


onsdag den 8. november 2017

Én mere til samlingen...

Kan jeg føje til i dag.


Og sjovt nok så føles det mere i orden, end det gjorde sidste år. Selv om det er halv-rund...


Og det bedste af det hele er, at nu må julemusikken flyde herhjemme. Og så er jeg bare mere i julestemning (allerede) end jeg har været i flere år - og det er ikke så ringe endda...

lørdag den 4. november 2017

Nu var der lige så pænt...

Siden jordbunkerne bag stalden forsvandt og græsset groede til, har der været så pænt deromme. Og da manden min fik fjernet næsten alt det, der af en eller anden grund altid samler sig på en betonplads -  ja så var der faktisk ganske pænt...


Manden fandt betonpladsen frem, da vi har købt sådan en fætter her - mere herom en anden gang.
Men det fik ham i hvert fald i sving...


De næste to billeder modtog jeg på arbejde i går (kvaliteten deraf)...



Og sådan så det ud, da jeg kom hjem - bedre men det var nu bedre inden gravemaskinen gik i gang. Og der er pludselig lang tid til forår og græssets komme...



Årsag: vi lægger byvand ind i huset. Vores egen boring fejler ikke noget, men så er vi fri for vandprøver, reparationer af brønd, ny pumpe og alt andet kedeligt som bare koster kassen..

Jeg sukker nu efter forår.....

tirsdag den 31. oktober 2017

Efterårshaven...

Haven lige nu er så våd, at det ikke rigtig er til at ordne noget i den. Det synes min ryg, er ganske fint, men det kunne nu være rart bare at få lavet lidt derude - og måske være lidt på forkant for en gang skyld. Bare at få fjernet det visne, få krukker indenfor og pynte lidt op til vinter...

Men nu må vi se, hvad det bliver til...

Hortensiaen ved hoveddøren står stadig ganske pænt, selv om den synger på sidste vers...


En enkelt frøstand/blomst på løvefoden står stadig pænt...


Der er stadig lupiner langs stalden i gårdspladsen. Pt overvejer vi faktisk om det vilde bed med lupiner og stokroser skal nedlægges. Det er ganske kort varigt pænt, men er ikke til at holde i længden og breder sig hele tiden til gruset. Måske vi skal plante roser i stedet....?


Løvefod er "hoppet" over i baljen med husløg...


Sankt Hansurt står flot i farven endnu...


Og enkelte the fairy roser blomstrer stadig...


Elsker efteråret, når de fleste blade er faldet og ligger på græsplænen. Jeg har et eller andet med visne blade - de er så pæne...


Alt det nyplantede i bedet ved de nye stier er kommet godt i gang - jeps, det er Tarzan som er med på rundtur...


Det nye flis er sjovt nok fuld af små svampe ét enkelt sted...


Den eneste overlevende dahlia fra sidste år er endelig kommet godt i gang - og nu kommer frosten...


Og så har jeg tidligere nævnt, at jeg ville anlægge "staudebed" i højbede. For en gang skyld er der ikke så langt mellem tanke og handling - og de to første bede er næsten klar...


Der kommer to mere til, og de er placeret tæt ved terrassen...


Jeg og visne blade...


søndag den 29. oktober 2017

En dejlig, men hård dag...

Fredag stod den på Kreative dage i Fredericia sammen med en veninde.

En skøn dag med masser af inspiration og flere kendte ansigter. Og så fik jeg endelig mødt Bella in real life. Bella, du er præcis, som jeg forventede - en skøn kvinde 💙

Det var hyggeligt at møde dig og din svigerinde.

Lidt indkøb blev det også til...


Bagefter smuttede vi i Kolding Storcenter og fik begyndt juleindkøbene. Det krævede dog flere pauser...


Hjemme igen fredag aften efter næsten 12 timer på farten, røg alle indkøb ind på kontoret, og sofaen kaldte.


I går stod derfor i oprydningens tegn - i langsomt tempo, for ryggen er absolut ikke fornøjet i disse dage. Men lidt juleindkøb (gaver er ikke med på billedet), kalenderpakker, lidt tøj og lidt mere kreativt er nu næsten sorteret og på plads. Og så er næsten halvdelen af kalenderpakkerne i hus....










Tænker jeg er nødt til at sende manden til bageren i dag...