tirsdag den 6. august 2013

Lidt krea med ungerne

Ungerne og jeg var kreative i går. Ungerne lavede disse abekatter efter inspiration fra en gammel reklame for Jersperhus Blomsterpark. Der skulle jo laves tre - en fra hver af mine egne abekatte, og de skulle selvfølgelig ikke være ens. Jeg nåede dog ikke at tage nogle billeder af selve processen, da jeg var optaget med andre ting, og for sent opdagede hvad de havde gang i.


Jeg havde nemlig travl med at lave de første billeder til en ny billedvæg i stuen. Med inspiration herfra, har jeg skrevet tre billeder ud - et for hvert barn. I "deres" farver - blå, grøn og gul. Det har altid været fordelingen, som blev startet ved dagplejen, hvor hvert barn havde egen farve i service, bestik og vaskeklude mm. Farverne videreførte vi. Ikke at vi bruger det så meget i dag, men drengene ved udmærket godt, hvilken farve de "er".

Nu skal jeg så beslutte mig for, hvilke rammer der skal pryde billedvæggen.




3 kommentarer:

  1. Det er da dygtige børn du har!

    Det kan godt være at det er med vilje at du har sat dine kommentarer op, så at man skal indtaste en kode når man kommenterer. Men hvis du ikke er opmærksom på at du har den indstilling, så kan du overveje at fjerne den. Det gør det nemlig så besværligt at skrive en kommentar at man får færre kommentarer på den måde. Jeg kan ikke lige huske hvor man indstiller, men det hedder nok noget med "kommentarer". Ja, og det er altså bare hvis du ikke har tænkt over det ...

    Sommerhilsner fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Nana - for begge dele.
      Det er absolut ikke meningen at man skal "kode" kommentarer. Det hader jeg selv ved andre blogs.
      Jeg håber, det nu er rettet - det er lidt svært selv at tjekke.

      Tusind tak for hjælpen

      Slet
    2. Jeg tjekker lige ved at skrive denne kommentar. Hvis jeg ikke skriver flere kommentarer lige under, er det fordi koden er væk :-)

      Og selv tak. Jeg blev selv engang gjort opmærksom på at jeg havde kode på, og blev glad for at få det at vide ...

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net